Fortællekunst

Vi samler her foto og andet materiale fra Camillehusenes historie. Camillehusene har været botilbud for børn og unge, samarbejdspartner med forældre og samtidligt en spændene arbejdsplads for mange medarbejder siden 1998.

En af de første børn der boede i Camillehusene da vi åbnede i 1998 var en pige på 16 år. Da pigen som 20 årig flytter videre til sin voksen bolig skriver en mor til os:

"Det var utroligt svært at træffe den beslutning, at hun skulle flytte hjemmefra, men vi var ved at køre trætte og fandt ud af, at vi kunne få mere tid til resten af familien og samtidig mere overskud til at være sammen med hende, når hun så kom hjem til os.

I " huset " var der dengang 5 andre børn, alle svært handicappede. Det var svært at se på, men vi lærte snart alle at kende og vænnede os til hverdagens store som små problemer. I dag kan vi se tilbage på nogle fantastisk dejlige og indholdsrige år - mange traditioner er blevet dannet, hvilket børnene bare elsker!

Julefest med alt, hvad dertil hører, fastelavnshygge med masser af slik, kager, musik og sang.

Den bedste fest er måske nok sommerfesten, hvor alle er med til grillmad med fællessang i haven og den traditionsrige omgang rundbold på græsset nær huset. Så er de gang i den, det handler ikke om at vinde.... Selvom det nu er sjovest!!"

En fortælling mere 

I perioden fra januar 1999 frem til november 2010 boede en dreng hos os. Da vi spurte hans mor om hun ville fortælle os hvordan det har været, skrev hun følgene:
"Jeg vil gerne skrive lidt om hvordan det er delvist, at "give" sit barn fra sig og hermed har der også været mange følelser og tanker med i processen, hele vejen.
Der har både været med og modgang i de første år i Camillehusene, hvor vi alle skulle lære hinanden at kende og min dreng skulle tilpasse sig de nye omgivelser.

Jeg føler og kan se, at mit barn har det godt hvor han bor. Camillehusene giver plads til mine meninger og mine ønsker for min søn.
Det er meget vigtigt med en god kommunikation mellem forældre og bo institutionen og, at man også giver plads til forskellige holdninger og afprøver disse i forhold til ens barns trivsel.

Min søn er meget glad for at bo i Camillehusene og han får de udfordringer som han har brug for i det daglige. Han har udviklet sig meget gennem de 11 år, både fysisk og psykisk.

Det var bestemt det sværeste jeg nogensinde skulle tage en beslutning om, at ens barn skal bo på døgninstitution, men den dag i dag er jeg ikke i tvivl om, at det har været det rigtige at gøre.

Vi har et meget nært forhold til hinanden og han har en frisk og veloplagt mor, der tit kommer og besøger ham.

Camillehusene holder gode rammer for børnene og dermed også opdragelse, som alle andre børn har brug for. Gode danske traditioner bliver holdt. Fester, pigeklub, drengeklub, dans, udflugter, feriekoloni, er en stor del af min søns liv i Camillehusene.

En tak til dem der er med til at gøre min søns liv meningsfyldt og værdigt."